Kalundborg brandmandsforening

                                                      Kalundborg Brandmandsforenings love


                                                                                                        § 1


Stk. 1.
Foreningens formål er at samle brandfolk med tilknytning til Kalundborg kommunale Brandvæsen, til selskabeligt og kammeratlig samvær.

Stk. 2.
Medlemmer med mindst 5 års medlemskab af foreningen kan forsætte som medlem af foreningen efter naturligt tjenesteophør, bestyrelsen kan i hver enkelt tilfælde afvige for reglen om 5 års medlem skab, desuden kan personer med tilknytning til Kalundborg kommunale brandvæsen optages som medlemmer, efter godkendelse af bestyrelsen.


                                                                                                        § 2

Stk. 1.
Kontingents størrelse fastsættes af generalforsamlingen.

Stk. 2.
Kontingent skal indbetales kvartalsvis.(Enten via bankoverførelse, eller kontant til Kasseren).
Medlemmer der ikke betaler, slettes automatisk efter 1 måneds restance, og vil være udelukket fra foreningen 1 år.
Efter 1 års udelukkelse kan man genoptages i foreningen, ved at betale restancen, samt at betale det år man har været udelukket, man vil ikke miste sin anciennitet hvis dette efterkommes, i modsat fald, vil en indmeldelse efter 1 år, blive betragtet som ny indmelding, og man vil derfor starte på nul i anciennitet.


                                                                                                        § 3

Stk. 1.
Til at varetage foreningens interesser vælges en bestyrelse på 3 personer for 2 år, bestående af formand, kasserer og sekretær. Der vælges en suppleant til bestyrelsen, to revisorer og en revisorsupplant hvert år.

Stk. 2.
Generalforsamlingen vælger bestyrelsen. Valg tages således at formand og kasserer ikke afgår samtidig. Alle kan genvælges.


                                                                                                        § 4

Generalforsamlingen skal afholdes inden udgangen af januar måned og er foreningens højste myndighed. Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde mindst 3 dage før.


                                                                                                        § 5

Bestyrelsen kan udnævne æresmedlemmer. Æresmedlemmer er kontingentfrie.


                                                                                                        § 6

Foreningen skal afholde mindst en selskabelig sammenkomst årligt og bestyrelsen kan i øvrigt indkalde til medlemsmøder, når det findes nødvendigt.


                                                                                                        § 7

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes når mindst 1/3 af medlemmerne indsender forslag derom. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de mødets antal. Alle spørgsmål afgøres ved 3/4 stemmetal.


                                                                                                        § 8

Foreningens pengemidler indsættes i den danske bank Kalundborg afdeling og kan kun hæves af kasseren.


                                                                                                        § 9

Foreningen kan ikke opløses uden mindst 3/4 af foreningens medlemmer stemmer for og i så tilfælde træffer den i det øjemed afholdte generalforsamling bestemmelse om foreningens evt. midler.


Denne lov træder i kraft 9 Oktober  1953.
Revideret på Generalforsamlingerne :
16.03.72 - 27.03.74 - 17.03.77 - 10.03.82 - 30.04.87 - 29.03.90 - 29.01.98 - 27.01.00 - 11.01.12

Formand:
Henning Jensen

Kasserer:
Erling Poulsen

Sekretær:
Dennis Nielsen